Frokostbrød

Et rigtig lækkert stenalderbrød, der i konsistensen minder meget om rugbrød. Dog har det jo aldrig set skyggen af hverken rug eller andre kornsorter, så derfor hedder det “frokostbrød”. Kastanjemel kan købes i de fleste helsekostforretninger.   Ingredienser
  • 5 æg, str. XL
  • 1 dl god olivenolie
  • 100 g mandelmel
  • 100 g kastanjemel
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g hørfrø
  • 1,5 tsk havsalt
  Sådan gør du:
  • Pisk æggene sammen i en skål og tilsæt de øvrige ingredienser.
  • Rør dejen godt sammen i røremaskine eller med elpisker med dejkroge.
  • Kom dejen i en smurt 1 liters rugbrødsform.
  • Brødet bages i 45-60 min. ved 160 grader.
  Tag brødet ud og lad det afkøle en smule, før du tager det ud af formen. Lad det afkøle helt, inden du skærer skriver af det. Opbevares i køleskabet.   Opskrift i samarbejde med Mad i Harmoni.